Help!
Min svoger taler ret hårdt til sine børn. Især sætningen “hold kæft” bliver brugt. Ikke i affekt, men som en del af hans måde at opdrage på.
Og det skete igen i aftes, jeg var ikke selv til stede - men jeg kan mærke det i maven, når jeg hører det. Det går imod alt, jeg selv står for som far. Jeg vil ikke have, at mine egne børn hører det og tror, det er normalt. Og næste gang det sker, har jeg tænkt mig at sige direkte:
“Sådan taler vi ikke til børn i min familie. Hvis det ikke kan respekteres, skal mine børn ikke være til stede.”
Min kone mener ikke, vi skal blande os - det er hendes bror, og hun vil undgå konflikter. Men jeg kan ikke bare stå og smile, når nogen taler sådan til børn. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra.
Er det for meget? Eller er det rimeligt at sætte den grænse - også selvom det skaber dårlig stemning?
Vi kom op og skændes lidt over det - måske en selvfølge når familien er indblandet, da hun mener jeg bliver for sort/hvid. Måske. Men uha, det er svært.
Det er jeg så glad for at høre! Jeg synes også at det er en mega god ide at din hustru bliver bindeleddet her for hun har trods alt en bedre indgang til svogers sårbarhed.
Havde også lidt regnet med at han ville være den lukkede type og at I to måske ikke var tætte nok til at du kunne tage snakken med ham. Det er sådan en hårfin balance sådan noget. Jeg håber virkelig at I finder en vej igennem denne situation så alle kan komme ud på den anden side i god behold. 🤗
Og tak for dine smukke ord! Jeg fortjener dem overhovedet ikke, men tak! 🤗 det er mere eller mindre en overlevelsesstrategi som jeg har været nødt til at udvikle for at kunne være i det med nogle mennesker i mit liv. Er heller ikke perfekt selv og er ikke altid et rart menneske at være sammen med, men jeg vil bare gerne efterlade min omverden et bedre sted end det jeg fik, hvis det giver mening. Jeg vil gerne være den for andre som jeg selv manglede da jeg var grim indeni.
Det giver super god mening, så vær ikke for hård ved dig selv - på trods af alt det vi har med os. 😊