Tak for et virkelig stærkt og nuanceret svar.
Det med sprogets kompleksitet og intentionen bag - det rammer godt. Jeg er helt enig i, at sprog kan være både sjovt, kærligt og legende, og vi bruger det faktisk også selv sådan herhjemme. Vi kalder også hinanden tossede ting i kærlig tone - det er noget af det fineste, når det netop bygger på tryghed.
Her er alle børnene bare under 7, så jeg tænker nogle gange, at der måske er en anden sårbarhed i spil, og at de stadig er i gang med at afkode hvad der er for sjov, og hvad der ikke er. Men som du også siger - unger er omstillingsparate og klogere end vi tror. De kan godt navigere i forskellige arenaer, og det er en vigtig pointe, jeg tager med mig.
Der hvor det lander tungt i mig, er nok det du også nævner: hvis sproget bruges til at lukke ned - ikke forbinde. Hvis det bliver magt og afmagt, ikke kærligt drilleri.
Jeg synes virkelig godt om din tilgang med at tale med børnene om det. Stille åbne spørgsmål og lade dem mærke efter, før vi voksne propper vores egne svar på. Det vil jeg tage med mig. Det giver faktisk en mulighed for at styrke deres dømmekraft og empati - og det føles godt og rigtigt.
Og ja - samtalen med fru Sommerhave er stadig første skridt. Det er hendes bror, og jeg vil gerne finde en vej, hvor vi både kan tale ærligt og vise respekt, samtidig med det ikke skal være totalt royalt og formelt i tonerne. Måske kan noget af det, du skriver, give hende en anden vinkel på det. Så må vi se, om vi sammen kan plante nogle reflektionsfrø - roligt og uden drama.
I er så kloge herinde altså - tak for at I gider dele jeres tanker. Det betyder meget.
Det giver super god mening, så vær ikke for hård ved dig selv - på trods af alt det vi har med os. 😊