Jeg forstår godt at du var i total fornægtelse omkring at de kunne finde på at pille ved originalen, men det har de så valgt at gøre. Ew.
Det er jo pinligt for dem. Dybt dybt pinligt! Især at de stadig sælger den version i butikkerne! Og hvis det da var den eneste fejl de havde begået i den version jeg har så kunne man måske tilgive dem, men det er bare hele vejen rundt at de har pillet ved alle mulige ting de bare slet ikke skulle have pillet ved. Jeg forstår stadig ikke hvorfor de har lavet om på lydeffekter og ting figurerne siger. Giver ingen mening for mig. Men tak for info der. Kan være jeg må bide i det sure æble alligevel og få fat i den nYeSte gAmLe version. Jeg begriber ikke at de har kunnet putte sådan noget skrald på markedet og mene at det er okay at kræve penge for. Føj. Men Løvernes Konge er bare noget helt særligt for mig. Kan bedre klare alle de små irriterende justeringer de har lavet i de andre film, men Løvernes Konge er bare umulig for mig at nyde hvis den ikke er 110% som den var. Den er ikke engang min yndlings disneyfilm, men det er nok en af de eneste hvor selv det mindste pilleri ved filmen gør mig adfærdsvanskelig. Som min kæreste sagde: jeg elsker dig, skat, men nogle gange er du sgu lidt småautistisk. Og det har han måske ret i, men man piller bare ikke ved Løvernes Konge. Det gør man bare ikke. Du kan ikke forbedre perfektion!
Og ekstra materialet er jo til at græde over. Det er underligt fordi nogle af deres film i samme batch har fået den helt store kærlighedserklæring med det fedeste ekstramateriale du kan drømme om og så er der film som Løvernes Konge og Den Lille Havfrue, der bliver spist af med et par forkølede sing alongs og gamle produktionsdokumentarer der lige skraber overfladen af hvordan produktionen var og så kan man ellers sidde der og føle sig snydt og se nogle trailers for Planes. Fx nævner de i Løvernes Konges ekstra materiale at historien om Simba er baseret på Jeffrey Katzenberg’s liv og så var jeg jo sådan lidt: undskyld mig, hvad??? Men de uddyber det overhovedet ikke og hopper let og elefant videre til andre detaljer fra produktionen som også er fede, men som de ikke rigtig uddyber heller. Det hele er “så lavede vi det her og det her og så snakkede vi lidt med Elton John og så tegnede vi nogle figurer og havde det mega sjovt.” Kys min rumpet.
Please fortæl mig jeres fucking tanker om karakterdesigns og farvepaletten. Fortæl mig om manuskript processen, jeres research og hvilke valg og fravalg I måtte tage for at få historien til at virke. Og ja, please fortæl mig om den lille exodus der skete undervejs, hvor de fleste skabere hoppede over på Pocahontas fordi de mente at den ville være et sikkert hit mens Løvernes Konge virkede diffus og fjollet på daværende tidspunkt. Hvorfor skal jeg sidde og fortælle dem hvilke detaljer de skal dele??
Og samtidig så har man Bambi og Alice i Eventyrland der bare fik hele armen med historikere, mødenoter der blev oplæst af skuespillere fra Disneys møder med sine animatorere osv osv. Så kan man se hele filmen køre ved siden af mens historikere og eksperter fortæller om filmens tilblivelse, aktuelle politiske kriser, der påvirkede produktionen og i Alice i Eventyrlands tilfælde - give en lang lektion i Lewis Carroll’s liv som matematiker og historiefortæller og hvordan hans bog revolutionerende børnelitteratur i 1800tallet. Det er GUF! mest fornærmende var nok Mads og Mikkels bluray, der intet ekstramateriale havde andet end en meget træls dyredokumentar hvor fortælleren talte til en som om man var tre år gammel og idiot.
Når en nørd bliver sur, altså.
Kram!
Forlod selv Meta i januar og slettede min reddit profil i går. Er stadig på yputube, men har skåret mit forbrug væsentligt ned.
Jeg kender til den ensomhed du beskriver, dog i en anden kontekst for mit vedkommende. De sociale medier har i tiltagende grad frastødt mig siden corona så det var det næste naturlige skridt at vinke farvel til det kapitel. De folk jeg gerne ville holde kontakten med gav jeg mine oplysninger og vi skriver stadig sammen. De andre var bekendte og det gør mig ikke noget at vi har mistet kontakten.
Men jeg forstår godt den ensomhed du beskriver og den er hård at komme igennem hvis man har det svært. Lyder dog som om du aktivt prøver at arbejde på det og det er jo positivt! Håber du er mere tålmodigt anlagt end mig, der mener at alle mål og problematikker skal klares på en og samme tid. Det gør ikke noget at din udvikling sker langsomt. Selv hvis det er pisse irriterende at gå og vente på.
Stort kram herfra! Håber du langsomt får noget lys og luft til sindet så du kan komme ud over din ensomhed, for det er sguda træls for dig at gå og have det sådan! Alt god vind i dine sejl!