Fra artiklen:

Hvad skal man gøre, hvis man ikke vil have andre til at se i ens beskeder?

- Så skal man ikke bruge sms. Det er en kommunikationsform, som ikke er krypteret. Så vores anbefaling er klart, at hvis man fortrolig information eller kommunikation, så skal man bruge andre kommunikationskanaler, siger teledirektøren.

Mig bekendt var den gamle kablede telefon, telegrafen eller folks post ikke krypterede. Hvornår er det blevet lovligt at undersøge indholdet af kommunikation hvis bare det er ukrypteret?

I grundlovens §72 finder vi vores ret til privatliv:

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Desuden finder vi den her lille juvel i §77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Så hvis jeg sender en enslydende SMS til 50 elever. SMS’erne indeholder et link, til en formular de skal udfylde, samt en opfordring til at åbne linket. Så kan man mene hvad man vil om min løsning, men vi kan vel blive enige om at SMS’erne ikke overtræder nogen lov. Alligevel mener både Digitaliseringsministeriet og Justitsministeriet, at der er lovhjemmel til at undersøge og censurere mine SMS’er?

Kun findes der forhåbentlig klogere og koldere hoved i dette community. Så kanske nogle vil fortælle mig hvad jeg har misforstået?