Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712
På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected].
Jeg fik set anden sæson af The Ancient Magus’ Bride, som var okay men ikke lige så god som første sæson, måske bortset fra episode 6. Stadig meget pæn animation og godt soundtrack.
Nu er jeg gået i gang med Summer Time Rendering, en urban fantasy tidsrejse thriller. Det er jo lige min boldgade og jeg kan se nogle paralleller til Steins;Gate, selvom jeg stadig synes Steins;Gate er bedre.
Konen og jeg blev færdige med Rings of Power sæson 2 og er nu i gang med endnu et gensyn af Ringenes Herre trilogien (extended edition selvfølgelig).
Jeg har slet ikke fået spillet videospil på det seneste med alle de serier og film! Helt forfærdeligt altså /s
Jeg er blevet færdig med Annie Ernaux’ bog ‘Une Femme’ som har taget mig et godt stykke tid - 2 måneder i hvert fald. Men det er så også fordi jeg læste den på fransk :)
Jeg har skrevet om den på minreol.dk - som jo burde gøre den tilgængelig her på lemmy, men det er den så ikke. Tror ikke lemmy kan finde ting der ikke er i et community, og det er vist ikke en ActvityPub ting…
Tror ikke lemmy kan finde ting der ikke er i et community, og det er vist ikke en ActvityPub ting…
Netop. Det er derfor folk på Mastodon kan se vores opslag, men vi kan ikke se deres.
Det er virkeligt irriterende - man bør jo prøve at forene de her tjenester, ikke lade dem drive i hver sin retning.
Ja. Løsningen er vel at man deltager i udviklingen af Lemmy. Det er trods alt open source.
Ja, joh - det kræver nok en form for kodeskills som ikke matcher mine ;)
Jeg kender følelsen. Mine egne kodeskills rækker også mest af alt til nogle (afgjort sommetider ret avancerede) pythonscripts, så jeg selv er heller ikke i målgruppen til at hjælpe med udviklingen.
Der er det heldige at jeg er udvikler, men det uheldige er at jeg er udvikler. Jeg har simpelthen ikke tid til FOSS :p
Pjat, den tid jeg bruger på FOSS (test, dokumentation) er i min fritid, og jeg har endnu ikke mødt nogle programmører der ikke fik fri.
Så kan det være man ikke gider programmere i sin fritid og det er så også fair nok 😁
Jeg faldt i Kerbal Space Program kaninhullet igen, og har fundet mit gamle save game frem. Jeg har åbenbart ladt en bunke kerbonauter være fanget på rumstationer omkring Månen og Kerbin, uden nogen måde at komme tilbage til Kerbin… Så jeg fik sendt en raket op for at hente dem, så nu er jeg klar til næste mission som bliver at lave en rumstation omkring Duna (Mars), som kan fungere som en base for en række bemandede missioner ned til overfladen.
Tror alle der har spillet KSP har Kerbals strandet diverse steder. Jeg har én på vej til en anden galakse sidst jeg tjekkede. 2 i orbit og 1 på mun. Det spil er fantastisk! Når noget lykkes er det den bedste følelse i verden!
Første gang jeg lykkedes med en rendezvous og docking var det som om verden åbnede sig for mig. Det er nok den fedeste følelse jeg nogensinde har haft i et computerspil.
Jeg er snart nået igennem anden sæson af Rings of Power. Det er langt fra verdens bedste serie, men det er tydeligt at se at de har taget kritikken fr sæson 1 til sig. Skuespillet er forbedret, der er mere handling i de første 7 episoder af sæsonen (de bygger ikke bare op til et plot der sker i sidste episode), de antager ikke længere at seerne har en IQ på stuetemperatur ved at forklare hvad det er man ser med tekster men blot viser det.
Alt i alt er jeg imponeret over forbedringen. Stadig ikke en top ti, men det var lige dét jeg havde behov for før jeg ville investere mere tid i serien.
Jeg syntes egentlig det er en ganske fin fantasy-serie (også sæson 1). Nej den krævede ikke det store af seeren, men der var glimt af nostalgi med referencer til tlotr for mit vedkommende, og det var hvad jeg gik ind til det med. Helt enig i at det ikke på nogen måde er et mesterværk, men jeg syntes også der er gået lidt sport i bare at hate på den fordi det er populært.
Jeg synes der var meget legitim kritik af sæson 1 gemt blandt støjen. Mit største grudge var skuespillet som jeg synes var stift og føleleskoldt. Især elverne havde et usædvanligt stift skuespil, hvor det var næsten umuligt at føle med dem som seer. Det blev der heldigvis rettet op på i sæson 2. Jeg synes stadig at Galadriel bliver spillet lidt stift, men det er nok fordi de prøver at matche Galadriel fra LOTR. Problemet her er bare at Cate Blanchett leverede en fuldstændig eminent optræden, som ingen ville kunne nærme sig.
Så i stedet for at fremstå som den betænksomme, intelligente og mystiske Galadriel som i LOTR, så får den nye skuespiller hende til at fremstå som følelseskold, impulsiv og mentalt fraværende. Jeg tror formålet var at fremstå som en ung og lidt impulsiv LOTR Galadriel, men det ramte bare ved siden af skiven da det var i forvejen en meget svær rolle at spille.
Helt enig. Tror hvis den stod for sig selv og LOTR ikke fandtes og var så populær, så ville der ikke være lige så meget kritik af serien. Folk elsker at hate på sequels af deres yndlingsting.
Folk elsker at hate på sequels af deres yndlingsting.
Der er måske en form for survivorship bias i det. De film og serier, som generelt er upopulære får jo ikke en sequel. De film der bliver til en sequel bliver naturligt sammenlignet med originalen, og af folk som satte pris på originalen.
Jeg tror i hvert fald ikke at man vil lave en Centervagt 2: https://www.berlingske.dk/kultur/ny-dansk-komedie-er-lige-saa-sjov-som-at-vaelte-paa-sin-cykel-med-ansigtet
Jo, det er jo generelt gode film og serier der får sequels og fordi den originale er god (over middel) så er der en rimelig sandsynlighed for at to’eren er dårligere (middel eller under), bare rent statistisk set. Men folk har det med at se den originale over middel og sammenligne med to’erens middel og konkludere at to’eren faktisk er under middel, selvom den bare ikke er lige så god som et’eren. Håber det gav mening 😅
Selvom du næsten kunne lære Lars Løkke noget, så forstod jeg det skam ;)
Fuck mand, jeg var nødt til at finde citatet og var ved at dø af grin midt i det stille kontor på arbejdet 😂. Puha den var tæt på.
Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til at, dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre.
Ja, det er et klip jeg af gode grunde jævnligt finder frem :)