»Irma havde en unik position, og vi fornemmer, der stadig er rigtig mange Irma-fans derude. De er jo ikke holdt op med at købe mad, men er gået andre steder hen, så det er klart, at det ikke bliver nemt, men vi er meget drevet af, at vi har nogle klare holdninger og et klart ståsted. Vi er meget drevet af det, vi tror på. Men vi kan først vide det, når vi har prøvet det. Når vi har stået på isen og fundet ud af, om den kan bære«.

Planen er, at den første Alma-butik åbner i 2025. Hvor den skal ligge, kan Alfred Josefsens ikke løfte sløret for. Men det bliver et sted i København, hvor søgelyset er rettet mod brokvartererne og Frederiksberg. Herefter er målet, at der åbner fem butikker inden for det første år.

Ja, mon ikke. Selv de forslag, der i grunden ikke er dårlige, virker til at kræve ressourcer i et sådant omfang, at de alligevel bliver tåbelige.

»Statsborger skab« Jamen, sikket fint borgerfor slag!

Den grønne trepart leve!

Jeg håber at dette udmunder i et forholdsvis moderat Enhedslisten, så man ikke skal føle sig pinligt berørt når man bekender ens tilslutning til partiet.

I 2017 hævede regeringen nemlig også karakterkravet til gymnasiet – dengang fra et gennemsnit på fire fra folkeskolen til et gennemsnit på fem. »Det er ikke noget, jeg har mærket skulle have gjort en forskel for det faglige niveau hos eleverne,« siger hun.

Hun mener at det skal være endnu højere, da det ellers bevirker intet. Som førstehåndsvidne til det moderne gymnasium er jeg ganske enig—der bliver ikke rettet op på den manglende faglighed før de almene forældre oplever, at deres tilsyneladende englebørn ikke har kapaciteterne til, at gå i gymnasium.

I øvrigt mener hun, at ressourcene brugt på epx er spildte, da de i stedet bør gå til genoprettelsen af ungdommens evne til at skrive og regne. Igen: Det er meget svært for mig, at være uenig.

»Ungdommen er i fagligt forfald. Vi modtager elever fra folkeskolen, som ikke kan skrive en sætning, uden at den indeholder fem fejl. Det er folk, der ikke aner, hvordan man skriver eller regner, men som har fået ind i hovedet, at de også skal gå på gymnasiet,« siger Anne Charlotte Sørensen.

Du artikulererer sådan set, hvad jeg også mener.

Er hun nu tilbage igen? Suk.

Ah, nu mener jeg bare Reddit generelt.

Personligt synes jeg, at hun er dygtig, men lidt overvuderet. Nok ikke så meget som skribenten, dog. Men vildt at Dan Jørgensen skal derned i stedet for. Det er en tumpagtig beslutning.

Nå ja. Det er vist blevet en vane for mig, efter at have set det flere gange på Reddit. Ups.

Tiden som EU’s konkurrencekommissær er ved at rinde ud for Margrethe Vestager. I det årti, hun har besiddet posten, er hun blevet hædret som iron lady og tax lady for sine kampe mod techgiganter som Apple, Google, Meta og Amazon.

Og nu slutter hun af med en sejr, efter EU-Domstolen 10. september stadfæstede enorme bøder til Google og Apple for konkurrenceforvridning og skattedumping.

Men det bør langtfra være hele historien om Margrethe Vestager.

Sådan lyder det fra Niels Jespersen, chefredaktør for den socialdemokratiske Netavisen Pio.

I en leder bragt i Pio 21.9. skriver han, at »i danske medier er det populært at fremstille Vestager som en politisk rockstjerne«, og han konkluderer, at Margrethe Vestager er en »overvurderet politiker«.

Niels Jespersen, hvorfor mener du, at medierne overvurderer Vestager?

»Måske er det, fordi Margrethe Vestager har nogle holdninger og en politisk stil, som tiltaler mange journalister. Jeg vil ikke frakende hende enhver hæder og ære, for hun var ikke nået dertil, hvor hun er, hvis hun ikke havde mange evner og kvaliteter. Men når jeg skriver, at hun er overvurderet, er det ikke, fordi jeg vurderer hende lavt. Jeg synes bare ikke, at hendes meritter og resultater legitimerer den meget høje anseelse, hun nyder«.

»Og det faktum, at du kontakter mig, understøtter min pointe – at det er opsigtsvækkende, hvis nogen i medierne kritiserer Vestager. Det gælder ikke andre politikere«.

Har vi har været forblændet af succeshistorien Margrethe Vestager?

»Ja, og det er måske også i orden. Der går fodboldstemning i den, når vi har en dansker, der klarer sig godt på den store scene. Det rynker jeg heller ikke på næsen af, men det er ikke en undskyldning for ikke at gå kritisk til personen«.

Hvis medierne fremstiller hende som en politisk rockstjerne, kan forklaringen så ikke være, at hun faktisk er en dygtig politiker, der har taget kampen op mod nogle af verdens største virksomheder?

»Jo, og hun er også dygtig. Men jeg mener, at vi skal måle hende på hendes resultater. Jeg medgiver, at hun ikke er eneansvarlig for Europas situation. Og jeg er med på, at EU er en stor maskine, og kommissionen ikke kan bestemme over medlemslandene, men Margrethe Vestager har været en vigtig stemme i den liberalistiske ideologi, der har domineret Europa. Og den har ikke været den rigtige medicin til de udfordringer, Europa har stået over for de seneste 15 år. Hverken når det kommer til energipolitik, konkurrenceevne, forsvaret mod Rusland eller flygtningekrisen«. Thomas Borberg Blå bog

Men det skriver du ikke i din leder. Du skriver til gengæld, at »efter ti år som konkurrencekommissær med kampen mod statsstøtte som mærkesag er det ikke urimeligt at give hende en stor del af skylden for Europas dårlige konkurrenceevne«. Med alle de udfordringer, Europa står over for, er det så ikke netop urimeligt at give hende skylden?

»Nej, for man kan pege på enkeltpersoner med et stort medansvar, og det er fair at pege på hende – selv om jeg anerkender, at det er et strukturelt spørgsmål, som også er større end enkeltpersoner«. Det står slemt til i Europa

Hun har senest vundet enorme retssager over Apple og Google med bøder på henholdsvis 13 og 18 milliarder euro. Kan du nævne lignende sejre fra hendes forgængere?

»De bøder er kolossalt mange penge i dine og mine øjne, men det er jo ikke noget, der ændrer noget strukturelt«.

Bøderne er blandt de største nogensinde i EU-regi. Og vi har vel ikke været vant til, at EU har succes med at gå efter de største virksomheder i verden?

»Det er også rigtigt. Det vil jeg også gerne anerkende. Det er flot, og Margrethe Vestager har haft enorm succes med at regulere. Men ud over at være god til at regulere skulle vi nok også have været bedre til at innovere i Europa. Og jeg er godt klar over, at det ikke har været Margrethe Vestagers job at opfinde ChatGPT, men jeg kan bare konstatere, at det ikke lykkedes at skabe det rum for innovation, som der f.eks. er i USA«.

Bør din kritik så ikke nærmere være af et svagt EU, der ikke har tilstrækkeligt store overarme til at lægge arm med kineserne og amerikanerne?

»Jo, og sådan kan man også fremlægge det. Jeg er jo også historiker af uddannelse, hvor der er forskellige skoler. Nogle, der tillægger individet stor betydning, og nogle, der tillægger institutioner og strukturer stor betydning. Jeg ligger midtimellem«.

Hvad skulle hun i dine øjne have gjort bedre som kommissær, for at hendes høje anseelse er berettiget?

»Europa skulle stå et andet sted i dag. Jeg ved, at jeg kommer ud i nogle områder, der ligger uden for hendes opgaveportefølje, men som vicepræsident i kommissionen har hun et medansvar for EU som helhed. Det står slemt til i Europa på mange områder – både konkurrenceevne, sikkerhedspolitik, energipolitik, forsvarspolitik«.

Du beskriver nogle europæiske kæmpeproblemer, som begyndte, inden Vestager blev kommissær. Havde du forventet, at de blev løst i de 10 år, Vestager har været i EU?

»Ikke af hende alene, men ja. Motoren i EU er Tyskland, og jeg mener, at Merkel har været den mest katastrofale leder af Tyskland i 80 år. Hendes energipolitik har prisgivet os i forhold til russerne, og hendes manglende interesse for forsvarspolitik har afrustet os«.

Hvad har det med Vestager at gøre?

»Hun har stået for den samme ideologi og linje, og vi kan godt snakke struktur, men min kritik går på den ideologiske tilgang, for den har ikke vist sig at være den rigtige til at løse kriserne«.

Skulle det så ikke have været din rubrik i stedet for ’Margrethe Vestager var en overvurderet politiker’?

»Nej, for min pointe er, at Margrethe Vestager er overvurderet«.

Du gør også status over Margrethe Vestagers tid i dansk politik som formand for Radikale Venstre, og du skriver, at hun både kørte Thorning-regeringen og sit eget parti i grøften. Hvordan det?

»Der har været mange om at køre de radikale og Thorning-regeringen i grøften, og hovedårsagen til, at regeringen var en fiasko, er Thorning selv. Men Vestager har en stor rolle i det. Man skal jo ikke kun se på, om en politiker får ret, men også på resultaterne. Og hendes politiske projekter har ikke været en succes. Der blev ført en alt for stram finanspolitik efter finanskrisen, som holdt væksten nede længere end nødvendigt. Vi skulle have forlænget dagpengeperioden, renoveret de offentlige ejendomme og holdt hånden under økonomien«.

Hun var radikal formand, så det var vel ikke hendes ansvar at føre socialdemokratisk politik?

»Nej, men det var hendes ansvar, at de radikale blev sat uden for indflydelse. De processer, hun satte i gang, har sat partiet på en yderfløj, hvor det er urørligt for det store folketingsflertal«.

Du skriver også, at hun kunne diktere linjen i en regering med en svag S-formand. Er det ikke netop bevis på, at hun er en dygtig politiker, der formår at få mest mulig indflydelse?

»Jo, men det er ikke nok at være dygtig. Hvis man taber valgene, er det lige meget«.

Er der bitterhed blandt dig og dine socialdemokratiske venner over, at hun kunne styre Thorning-regeringen?

»Der er nok nogle socialdemokrater, der er bitre. Jeg er bitter på vegne af de mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet. Men jeg anerkender, at Vestager handlede ud fra, hvad hun mente var den rigtige politik for Danmark«.

Jeg har oplevet brugen af et »duksehjul«, hvor man i faste grupper skiftedes til at udføre de forskellige tjanser på hjulet hver dag. På den måde var det meget nemt at se, hvem der havde forsømt deres arbejde dagen efter.

Jeg har ikke forfærdelig megen væsentlig viden, men jeg erfarer, at festrygning i al fald er ret stort.

Aha! Jeg overvejede at markere det, men jeg var ikke sikke på hvordan jeg kunne gøre det på formålstjenlig facon. Men det er jo meget nemt når der allerede er skrevet regler og retnignslinjer for praksissen.

Fint debatindlæg. Jeg kan egentlig kun bekræfte.

Ja, jeg har været lidt dristig!

Skak. Lige nu med Klorofyl

God weekend!