Feddit.dk er et dansk forum for alle interesser og emner. Her kan du snakke med andre danskere om alt mellem himmel og jord, så længe du følger reglerne. Samtidig er Feddit.dk en del af Fediverset. Det betyder at du også kan interagere med andre fedivers-sider når du registrerer dig på Feddit.dk.

Nye brugere vil blive nævnt i en kommentar til dette indlæg. I må meget gerne svare med hvordan i fandt frem til Feddit.dk 🙂.

Nedenfor findes nyttige links til forskelligt information omkring Feddit.dk.

Reglerne i detaljer

Moderationspolitik

Guide til Lemmy

Relaterede instanser

Ofte Stillede Spørgsmål

  • SorteKanin@feddit.dkOPM
    link
    fedilink
    arrow-up
    0
    ·
    7 hours ago

    hvad det vil sige at være bruger “på lemmy”

    Ja, jeg kan godt forstå forvirringen. I princippet er man ikke “på Lemmy” som sådan - man er på fediverset. Lemmy er egentlig bare den klient/browser/app du bruger til at tilgå fediversets indhold. Altså hvis man laver analogien til email: Det er jo ikke fordi man er “på Gmail” eller “på Outlook”. Man har bare en email-adresse og dermed tilknyttet til email-netværket. På samme måde er man ikke “på Lemmy”, man har bare en fedivers-bruger og dermed tilknyttet til fediverset. Håber det giver mening og hvis ikke er det sikkert også fint 😅

    Fx er det ikke klart for mig i hvilket omfang jeg ville kunne opleve forskel på at abonnere på feddit.dk som bruger på selve feddit.dk vs min anden bruger på lemmy.world…

    I princippet ikke nogen mærkbar forskel, lige mellem de to instanser. Der er dog forskellige regler på de to instanser som man kan være mere eller mindre bundet af når man er oprettet det ene eller andet sted. Der er også forskel på hvilke instanser man forbinder med. Feddit.dk blokerer fx visse instanser og lemmy.world har sin egen liste som de blokerer. Så indholdet man kan se kan være forskellig mellem instanser, selvom det nok ikke er meget forskelligt lige mellem Feddit.dk og lemmy.world.

    Så det er lidt svært at afgøre hvor det bedst giver mening at oprette sig som bruger. Måske ét sted? Måske flere? Er det alene et spørgsmål om kapacitet og instans-til-instans moderation? (det er i hvert fald det jeg ser nævnt oftest rundtomkring)

    Jeg vil sige det sådan her: Går du i Netto, Føtex eller Rema 1000? Måske foretrækker du en fordi de har bedre kvalitet eller har bedre åbningstider eller et større udvalg. Eller måske er du en af dem der er ret ligeglade og alle supermarkeder har jo nogenlunde det samme uanset hvad, så det virker ligegyldigt om man går i det ene eller andet.

    Situationen med de store techgiganter er at der kun er et (eller meget få) valg, og det leder til en monopolsituation, altså ligesom hvis vi kun havde en enkelt supermarkedskæde. Selvom det måske ville være nemmere kun at have en kæde, så man ikke behøvede at vælge, så er der værdi i at have det valg.