I forhold til elitesport så snakker vi om et forsvindende lille antal af atleter. Der var kun en enkelt transkønnet atlet i de olympiske lege. Hergie Bacyadan er biologisk kvinde og har ikke været igennem hormonterapi, og fik derfor lov til at bokse i kvindernes liga. Det har der dog ikke været debat om, nok fordi hun røg ud ret tidligt. Jeg kan ikke se hvorfor det skal være en stor politisk debat, det burde være op til hver enkelt sportsliga at ligge retningslinjer som sikre en retfærdig konkurrence, hvilket de så også bør gøre.
Der er ikke noget troværdigt bevis for at Iman Khalif skulle være andet end kvinde. Den russiske sportsorganisation som forbød hende fra at konkurrere i kvindeboksning gjorde det først efter at hun havde vundet over en tidligere ubesejret russisk bokser, og der er meget der tyder på at korruption nok har spillet en større faktor end biologi. At bruge dem som kilde er helt hen i vejret. Om de olympiske lege burde have foretaget deres egen test er anden sag, og her vil jeg anbefale en nylig episode af Genstart hvis du er interesseret i emnet.
Marie Bjerres argument for at kønsdebatten overskygger andre emner er ret langt ude, når det stort set kun er højrefløjen som bringer det på bane. Hvis hun mener at det er et problem at debatten fylder så meget, hvorfor så skrive en kronik om det? Når man søger på kønsidentitet i DR Lyd er det godt nok ikke særlig mange relevante episoder der dukker op, og generelt er det ikke min opfattelse at det fylder særlig meget i den danske debat. Det er selvfølgelig noget andet i udlandet, hvor republikanerne bruger det til at piske en stemning op i deres valgkamp.
Jeg har læst The Midnight Library og On Earth We’re Briefly Gorgeous. De er begge fine bøger, men ikke anbefalingsværdige. I går fik jeg læst de første seks kapitler af Outlander, og det slår mig at der nærmest ingen forskel er på bogen og TV-serien, hver scene i bogen er gengivet på skærmen.